Herlev Hovedgade 31
2730 Herlev
44946020

Biografklub Danmark

Biografklub Danmark


Nyhed:


- Flex pakken:

Flex-medlemskab bliver automatisk fornyet og fortsætter, indtil du vælger at stoppe det. Der er ingen bindingsperiode.
Du abonnerer på filmpakker med 3 film-kuponer pr. pakke. Der er 3 filmpakker på et år, men du kan altid springe en filmpakke over. En gang om året får du en gratis bonusfilm.
Du kan kun købe ét Flex-medlemskab, da medlemskabet er knyttet til dine personlige betalingsoplysninger. Du kan altså ikke købe Flex-medlemskaber til andre. Men du kan altid sende filmkuponerne til andre, hvis du ikke selv kan bruge dem.

- Ny app:

Få alle fordele lige ved hånden
Vil du være sikker på at få glæde af alle dine fordele?
Så kan du hente Biografklub Danmarks nye app "Biografklub" og samle dine filmkuponer, præmielodder og filmprogram et sted.
Du har altid dit medlemskab på dig, så du er klar til at tage en tur i biografen.


Medlemskab:


- Premium (Det gamle "grundpakke og pluspakke):

- Du køber 10 filmkuponer på én gang. Det er de 7 film fra Basis-medlemskabet plus de 3 ekstra film fra pluspakken
- Du skal selv forny medlemskabet hvert år
- Du kan købe, så mange du vil
- Du kan sende dine kuponer videre til andre

- Basis (Det gamle "grundpakke):

- Du køber 10 filmkuponer på én gang.
- Du skal selv forny medlemskabet hvert år
- Du kan købe, så mange du vil
- Du kan sende dine kuponer videre til andre

- Flex:

- Du køber 3 filmkuponer, 3 gange årligt
- Dit medlemskab bliver automatisk fornyet, men du kan altid springe en filmpakke over
- Du kan kun købe ét Flex- medlemskab, da medlemskabet er knyttet til dine personlige betalingsoplysninger
- Filmkuponerne leveres kun digitalt
- Du får første Flex-pakke (Flex 1) til 0 kr. ved køb i august og september 2016
- Du får en gratis bonusfilm om året
- Du kan sende dine kuponer videre til andre


Køb Medlemskab:


- Hjemmeside:

Medlemskab kan købes online på Biografklub Danmarks hjemmeside HER.

- App:

Find appen ved at søge på "Biografklub" i App Store eller Google Play.
Læs mere her

- Big Bio:

Medlemskab kan i en begrænset periode købes i Big Bio Herlev.
Medlemskabet fra 2016/2017 kan købes fra d. 12/08-2016 og så længe vi spiller filmen "Swinger"

OBS! Biografklub Danmark billetterne gælder til alle ordinære forestillinger. Gælder fx. IKKE Baby-bio og kan ikke bruges sammen med andre rabatordninger.



Biografklub Danmark Film 2016-2017


- Grundpakken:

Florence (25. august)
Skønt og rørende komediedrama med Meryl Streep og Hugh Grant

Den sande historie om Florence Foster Jenkins, en legendarisk berømthed fra 1940'ernes New York, der målrettet jagter drømmen om at blive en stor operasanger. I hendes eget hoved lyder hendes stemme smuk og ren. For alle andre er det forfærdeligt - og hylende morsomt! Hendes ægtemand og manager, den meget velhavende St. Clair Bayfield, er fast besluttet på at skærme sin elskede Florence fra sandheden, men da Florence beslutter sig for at synge ved en stor koncert i Carnegie Hall, ved St. Clair, at han står overfor sin største udfordring.

Fra instruktøren bag "Philomena" og "The Queen".

Filmen indgår i: Premium, Basis, Flex 1

Swinger (22. september)
Sensommerens stjernespækkede komedie.

Adam befinder sig midt i livet. Han har en dejlig kone, en snart voksen søn og et fast arbejde.
Men alligevel føles det bare ikke rigtig nok, og hans ungdomsoptimisme og appetit på livet er efterhånden et fjernt minde.

Naboens græs er måske bare grønnere, lykken nok altid et andet sted. Selv den årlige sommer-swinger-weekend, som konen og han tager på for at give det hele lidt ekstra krydderi, er blevet rutine. Men så sker det, som bare ikke må ske i en swingerklub: Adam forelsker sig. Pladask falder han for den unge, smukke Patricia, og så starter balladen…

Filmen indgår i: Premium, Basis, Flex 1

Kvinden i toget (3. november)
Du kender ikke hende, men hun kender dig...

"Kvinden i toget" fortæller den fantastisk medrivende historie om Rachel Watson, der ser noget, hun ikke burde have set. Bogen bag filmen er verdens hurtigst sælgende debut og gik direkte ind som nummer 1 på bestsellerlisterne i USA og England.

Hver morgen tager Rachel Watson toget på arbejde, og hver morgen passerer hun et bestemt hus, hvor et ungt, smukt par bor. Tynget af sorg over sin egen skilsmisse begynder Rachel at fantasere om det unge par og deres perfekte liv. Men en dag ser Rachel noget, der chokerer hende dybt, og næste dag bliver kvinden fra huset efterlyst. Rachel begynder at blande sig i efterforskningen, men må hurtigt indse, at hun ikke er et pålideligt vidne, for kan Rachel overhoved stole på sig selv?

Filmen indgår i: Premium, Basis, Flex 1

Dræberne fra Nibe (12. januar)
Det er dyrt at blive skilt, men der findes en billigere løsning…
En stjerneparade af danske skuespillere som Ulrich Thomsen, Nicolas Bro, Mia Lyhne og Lene Maria Christensen fører an i Ole Bornedals nye forrygende danske komedie om parforholdets grumme bagside.

De to håndværker-venner Ib og Edward er kørt sur i deres livløse ægteskaber og leger med tanken om at leve det søde liv for de sorte penge, de har gemt. Efter et kæmpe skænderi med deres koner hyrer de i en brandert en russisk lejemorder til at gøre det af med dem. Men de har undervurderet deres koner, og det bliver starten på en vanvittig rejse, hvor Ib og Edward til deres skræk og rædsel får smagt deres egen medicin og ligeledes får en lejemorder på nakken…

Filmen indgår i: Premium, Basis, Flex 2

Kærligheden kender ingen grænser (9. marts)
Den største kærlighedshistorie du aldrig har hørt om.
"Kærligheden kender ingen grænser" er den sande og gribende historie om to menneskers ubrydelige kærlighed, som forandrede en hel nation.

I 1947 forelsker kongen af Botswana, Seretse Khama, sig i den britiske kontorassistent Ruth Williams. Deres ægteskab møder modstand - ikke kun fra deres respektive familier - men også fra de britiske og sydafrikanske regeringer. Men Seretse og Ruth vælger med hjertet og trodser både deres familier, apartheid og det britiske imperium.

David Oyelowo ("Selma") og Rosamund Pike ("Gone Girl") spiller Seretse Khama og Ruth Williams i dette rørende og bevægende drama, hvor kærligheden ikke kender nogen grænser.

Filmen indgår i: Premium, Basis, Flex 2

Du forsvinder (20. april)
Trine Dyrholm og Nikolaj Lie Kaas i gribende familiedrama om hjernens magt.

Mia er gift med den karismatiske skoleleder Frederik. Da han får konstateret en hjernesvulst og dernæst bliver anholdt og sigtet for bedrageri i millionklassen, udfordres Mias billede af ham. Hun må - med hjælp fra advokaten Bernard - finde svar på om Frederik var skyldig i sine egne handlinger, eller om det var svulsten, der påvirkede hans beslutninger. Hvor
godt kender hun egentlig sin mand? Hvem er det menneske, som hun har bygget sit liv op omkring? Er vi vores hjerner, og har vi overhovedet en fri vilje?

Filmatiseringen af Christian Jungersens "Du forsvinder" er en tankevækkende og rørende skildring af en kvindes kamp for at overleve sin mands sygdom.

Filmen indgår i: Premium, Basis, Flex 2

Den bedste mand (15. juni)
Alle sagde det var slut. Men han var kun lige begyndt…
"Den bedste mand" fortæller den gribende og underholdende historie om den legendariske danske bokser Jørgen "Gamle" Hansen og hans kone Hanne.

Da vi møder Jørgen i slutningen af 1970'erne, har de fleste dømt ham færdig i boksning. Han er bange for at gå i ringen, hans krop er slidt, og banken truer med at tage huset fra ham og hans familie. Kun én ting holder sammen på det hele: Hans elskede Hanne - manager, ven og kone i ét.

Sammen kæmper de en ulige kamp for at holde Jørgens karriere i live. Men da Hanne beslutter at familien Hansen skal lægge hus til den afrikanske bokser Ayub Kalule, der skal være dansk boksnings fremtid, bliver det tydeligt for Jørgen, at han ikke er klar til at lade sig pensionere endnu…

Filmen indgår i: Premium, Basis, Flex 3

- Pluspakken:

Tony Erdmann (1. december)
Årets-sensation: Et hylende morsomt og gribende familiedrama.
I Cannes grinte publikum, så tårerne trillede, mens kritikerne tildelte "Toni Erdmann" det højeste stjernesnit, der nogensinde er givet på festivalen.

Den tyske karriekvinde Ines (Sandra Hüller) arbejder på et outsourcing-projekt i Bukarest, da hendes far dukker uanmeldt op. Winfred (Peter Simonischek) vil gerne ind på livet af hende, men det er svært, og i afmagt iklæder han sig en kikset paryk og falske tænder, hvorefter han - under dæknavnet Toni Erdmann - begynder at mingle med hendes venner og forretningsforbindelser. Der er heldigvis mening bag galskaben, for tosserierne er både filmens og Tonis redskab til at åbne op for de store følelser…

Filmen indgår i: Premium, Flex 1 (bonusfilm)

3 ting (18. maj)
Intenst og velspillet dansk drama med Nikolaj Coster-Waldau og Birgitte Hjort Sørensen.

I dette nervepirrende drama spiller Nikolaj Coster-Waldau den højtbegavede sprængstofekspert, Mikael, der har stjålet 60 millioner kroner sammen med en gruppe serbiske kriminelle. I sidste time prøver han at redde sit liv og skabe en fremtid ved at gå ind i et vidnebeskyttelsesprogram.

Han skal være på et hotel, indtil retssagen starter, og beder om tre ting i bytte for sit vidneudsagn: At PET tilvejebringer en kvinde ved navn Camilla (Birgitte Hjort Sørensen), at han får hentet en kasse fra et opbevaringslager samt at han får to gange butter chicken fra en bestemt takeaway i Valby.

Filmen indgår i: Premium, Flex 3

Tulip Fever (13. juli)
Oscarvinder Alicia Vikander fra "Den danske pige" er tilbage i et elegant og medrivende drama om kærlighed og begær, hvor hun spiller over for Christoph Waltz og Judi Dench.

Amsterdam i 1600-tallet. Den velhavende og aldrende købmand Cornelis Sandvoort (Christoph Waltz) hyrer en ung maler til at male et portræt af sin unge, smukke hustru, Sophia (Alicia Vikander) og ham selv. Sophia og maleren forelsker sig i hinanden, mens hun sidder model for ham. De indleder en passioneret og hemmelig affære og mens tulipanfeberen er på sit højeste, iværksætter de to elskende en risikabel og livsfarlig plan for at sikre en fremtid sammen.

Filmen indgår i: Premium, Flex 3.